
Støtteforeningen for Grøftekanten
Støtteforeningen er en frivillig forening, hvis formål er at kunne forsøde børnenes hverdag i institutionen i form af legetøj, oplevelser og lignende.
Som offentlig institution er der begrænsede økonomiske midler, og det er netop hér, Støtteforeningen for Grøftekanten kan gøre en forskel.
Pengene kommer fra alle os, som gerne vil støtte Tvis’ fantastiske daginstitution.
De kommer både fra forældre, men der kan også være tale om bedsteforældre og andre familiemedlemmer som vil bidrage til en bedre hverdag for Tvis’ yngste borgere.